Grundejerforeningen Majsparken er grundlagt på den stiftende generalforsamling den 6. september 1988. Parcellerne er oprindeligt ejet af Højgaard og Schultz A/S, som således også opførte Klyngehus byggeriet. I 1994 blev arealet med fritliggende parcelhuse bebygget.
Grundejerforeningen består af 63 husstande og er beliggende på Majsvangen startende fra husnummer henholdsvis 35 og 36 (anden vej på henholdsvis højre og venstre hånd – se også oversigtskort). De første veje på henholdsvis højre og venstre side er en selvstændig grundejerforening.
Majsvangen består af Klyngehuse til højre og fritliggende parcelhuse til venstre. Klyngehusene er igen opdelt i ejerboliger og 12 stk. andelsboliger.
E-mail sendes til: info@majsparken.dk